Endnu engang drog jeg på bogmesse med gemalen. Faktisk besluttede jeg sidste år at jeg nok ville springe i år. For mange mennesker, varme - mylder og det orker jeg ikke.
Alligevel trak det i en gammel cirkushest.
Vi fik da også set en bunke bøger og købt lidt til de mindste i familien. Fik masser af ideer både fagligt og privat.
Jeg havde til min fødselsdag - foruden mange andre dejlige gaver fået to bøger af Jess som jeg meget længe havde ønsket mig.
Jeg kan varmt anbefale jer disse.
Den ene er en krydsning mellem en kogebog og akvarel/kunstbog. Nina Ferlovs bog Mad og Mønstre. Det er det rene guf både til ganen og øjnene. Jeg skal i gang med mange opskrifter.
Desuden fik jeg Søren Ryge Petersen og Nina Ferlovs bog Året har 12 måneder. Den er så smuk, og jeg bliver i så godt humør af at se de smukke akvareller og læse den enkle men fine tekst. Bogen er formet som er årskalender. Lån dem på biblioteket eller køb dem????
Ingen kommentarer:
Send en kommentar