torsdag den 17. juli 2008

Helnæs - det smukke sted i Danmark



En lille sommerhilsen til jer der kigger forbi bloggen.
Et par arbejdsdage forude og så afsted til Helnæs.
Sidste år i september tog jeg disse billeder. På vej fra Fyn til Helnæs kører man over en dæmning. Hver gang man kommer der er det et nyt scenarie.
På den ene side, det stille og rolige vand i Helnæsbugten. Næsten som et Johannes Larsen maleri. På den anden side det mere vilde og brusende hav ( Lillebælt). Lidt ude i vandet sidder skarven og kigger efter godbidder. Jeg kan rigtig godt lide skarven. Den er en smuk fugle og jeg har tegnet flere skitser med denne fugl i år. Måske får jeg det ned på et lærred, men intet er sikkert. Det jeg havde planlagt at male sidste år, blev til noget helt andet.

tirsdag den 15. juli 2008

Når katten er ude..............eller


Endnu en lille trøje er taget af pindene og en lille djævlehue var der garn nok til også.
Hot or Not. Tja, det ved jeg ikke. Jeg syntes den er lidt sød, især med alle de små træmus der kribler op og ned ad trøjen. Måske er den ikke særlig nem at knappe, men det er vel det mindste:-).
Jeg kunne ganske enkelt ikke stå for museknapperne.
Så er der også indkøbt dyne - stof til betræk og andre fine ting til LilleMy. Så efter ferien må jeg igang med at sy betærk til dynen.
Glæder mig til at hilse på "hvem du end er!, LilleMy.
Ellers tæller jeg ned til højskoleopholdet. Læser tykke bøger om Skagensmalere, fynboerne og farvelære. Lidt klogere kan man vel altid blive.
God aften til jer derude.

søndag den 13. juli 2008

Det summer af sol og sommer


over Engvej.

Brombærbusken er ganske levende. En tæt lyd af summen og en pragtfuld blomstring med dejlige grønne bær der titter frem er så smukt og dejligt. Ren sommer.
Så plukkede jeg de sidste jordbær og ribs og fik blandet det med solbær, hindbær og lidt rabarber. Og vupti sommerrødgrød.
Nu står den og damper af. Håber den vil glæde de to mandfolk i husholdningen.

Jeg tæller dagene til vi skal afsted og male på Helnæs. Jeg kan næsten ikke vente.
Krydser fingrerne og håber at vi slipper for sidste sommers rigtig dårlige oplevelse af sygdom og smerter. Jeg orker det ikke igen.
Kryds fingre med mig?

torsdag den 3. juli 2008

Graffiti eller Rembrandt


mest Rembrandt tror jeg :-)
De små var yderst kreative, men foretrak så absolut den sorte farve.
Hvorfor - Hvorfor - Hvorfor som Sebastian ynder at sige?
Ja, jeg ved det ikke. Med mindre de allerede nu gemmer på sande kunstnere og kan se lyset og mørket i deres fine tegninger.
Nu drager de mod det spanske. De skal både til Andalusien, Valladolid og Baskerlandet. Bare farmor kunne være en lille flue i bagagen.
Jeg kommer til at savne dem. Skrækkelig meget.
Men bare de har de sjovt og godt. Så er alting jo rigtig godt.

Evolution og tags





Et brag af en oplevelse. Jeg kan kun stærkt anbefale jer at tage en tur bag H.C.Ørstedsværket ( man kører ned ved Supermarco ), og få denne oplevelse.
Gør det før det er for sent. Nogen "buldrer" med nedrivning.
Ældstesønnen havde fået den bragende ide at tage mig med derud i søndags.

Graffiti er bestemt ikke min foretrukkende kunstform. Men jeg blev imponeret.
5 meter højt og 170 m langt er maleriet, som er lovligt malet. På bagsiden og ud mod vandet er der så megen anden lovlig grafitti og det er spændende. Selv området er også et besøg værd. Dagen efter måtte vi have Tobias med derud, og han syntes også det var flot.
Graffiti har jeg nu erfaret har jo altid eksisteret. Selv på Kristus tid hvor man selvfølgelig ikke brugte spraydåser men pensler. I dag maler mange unge tags både lovligt og ulovligt. Jeg kan ikke gå ind for det ulovlige, men det er nok klart at de unge får et kick ved det. Men at det skal gå ud over gravsten ( som H.C.Andersen ) er fuldstændig uacceptabelt.

På min stærkste opfordring - se det.

Se mere her.