Frøer og en enkelt krabbe

Påsken forløb stille og udramatisk. Vi besøgte Lykkes forældre og der blev serveret og hygget, må man sige. Dejligt.

Ellers har jeg været ret kreativ. Hele to dage gav jeg mig selv lov at male akvarel og ikke meget andet. Nu vejret alligevel var kooooooooooldt.

Jeg har efterhånden stakkevis af akvareller, og hvad skal jeg bruge dem til?

Flere af dem bliver til kort, har jeg bestemt. Et par af dem får I at se her.

Jeg havde jo ikke kunnet nære mig og havde bestilt nogle bøger med akvarelmaling i England.

Den ene er nået frem i beskadiget stand, den anden venter jeg på og en tredje var lidt skuffende.

Men det afholdt mig ikke fra at kaste mig ud i det. Det er rigtig sjovt at fordybe sig i farver og former.

Tirsdag tog Jess og jeg en tur på Statens museum for kunst. Lidt inspiration kan man vel altid hente hos de store mestre, og det er meget spændende at gå på opdagelse hos gamle som nye mestre. Jess blev begejstret for Nolde - måske skulle vi overveje at tage syd for grænsen og besøge hans museum.

De unge i Ølstykke knokler derudaf. Det har drillet lidt, men nu går det fremad. Godt vi kan hjælpe med et måltid mad eller to.

Solen skinner og arbejdet kalder............

Påske

Solen skinner fra den mest pragtfulde blå himmel. Hyacinterne blomstre her og der, de fleste står dog stadig i knop. Og det er koldt.

Meterologerne lover sne og kulde. Jeg håber knopperne og de spæde blomster overlever.

Farmors tvillinger er jo i Spanien og holder påske med deres forældre/bedsteforældre.

Jeg sender de varmeste påskehilsner til dem.

Også til Nanna og Peter der knokler med huset i Ølstykke. Vi må håbe de ikke bliver begravet i sne og kulde, så det sætter en kæp i hjulet for deres mange planer og gøremål.

En hilsen til jer alle med håbet om en rigtig fredelig og hyggelig påske.

God påske

Franske anemoner

Franske anemoner var min mormors yndlingsblomst. Mærkeligt som man kan huske ting fra sin barndom. Min mor elskede fresia og min far koralgren.

I øjeblikket står den fineste buket og blomstre, og jeg fattede mine pensler og lavede et par akvareller. Målet er nye kort, men jeg vil have lidt flere før jeg går videre i denne proces.

Jeg var knapt startet før min elskede husbond kom med den fineste mårhårspensel og en ny blok.

Jeg forsøgte med at tegne nogle af blomsterne og lave en mere fri akvarel. Faktisk blev den frie lidt mere efter min smag. Men det er jo rigtig forskelligt hvad man kan lide.

Det er den mere bundne øverst.

Dear Jane

Der pusles og der klippes og sættes sammen.

Nogle af blokkene er enkle og nogle meget vanskelige.

Tålmodighed er en dyd - og den bliver sat på prøve.

Man skal være meget akurat og det er ikke altid min stærke side.

Men jeg syr i øjeblikket mellem en of 2 blokke om ugen. Dvs. jeg bliver færdig om 2-3 år.

Dejligt med et langtidsprojekt. For jeg ville blive træt af det, hvis det kun var disse blokke jeg syede.

Da jeg sad og lavede disse blokke, mente jeg at kunne genkende dele af det ene, i mønstret fra Nanna og Peters tapet. Lidt sjovt, når retrostoffet er fra 1860erne, ikke.

Hr. Frost

og nu også frøken sne lister sig lidt ind på os.

Udenfor er himlen meget mørk - men i formiddags skinnede solen og var blå, blå, blå. Meget smuk.

Vi var en tur på Sophienholm der jo ligger så smukt. Udstilling med Corner, var et besøg værd. Og Sophienholms tage stod så smukt mod den blå himmel og de nøgne træer.

Men også vores have er smuk. Pinjekoglerne som jo er importeret for år tilbage fra Spanien af vores svigerdatter, åbner sig og lukker sig alt efter vejret. Det er som små levende væsner.

De ligger på arbejdsbordet i haven så jeg rigtig kan holde øje med dem.

Idag har de lukket deres kogleskæl.

Romerriget eller?

Ja nu ved jeg godt at en kunsthistoriker og mage jeg kender vil sige. Ej, ved du nu hvad.

Men med lidt god vilje. En mosaik fra romerriget? Det kan det ved første øjekast godt ligne.

Men det er det nu ikke,

Hvad gemte sig bag trævæggen, da den blev brudt ned?

Et tapet fra den søde hippietid - retro. Vores ungdom.

Det er in - og alligevel brydes det ned?

Ja, det er forståeligt. Lidt rettro er ok, men et helt rum?

De unge i Ølstykke siger i hvertfald nejtak, det ville jeg også gøre.

Vel hjemme fra Ølstykke hygger vi med en kop jasminte. Dejligt.