I tirsdag tog jeg på kursus med nogle af mine quilteveninder.
En dejlig dag ude hos Jytte. Hun er altid en inspirerende lærer.
Et par af pigerne var startet på at sy en Dear Jane. Jeg tog mine første skridt.
Måske bliver det til nogle enkelte blokke - måske ad åre. Et tæppe.
For det er et mega-projekt.
Jane blev født i år 1817 og giftede sig i 1850 og kom til at hedde Jane Stickle og boede i Vermont.
Under civil war 1861-65 syede hun en fantastisk tæppe. Bestående af lutter forskellige blokke.
Tæppet består af 5602 stk. Hun syede det mens hun i et lang stykke tid boede alene. I dag hænger tæppet på The Bennengton Museum. Kig på mit link til Dear Jane siden, der kan I se hele det originelle tæppe.
Idag er der mange der syr en Dear Jane som tæppet hedder. Nogle syr det i helt andre farver og andre syr det i reproduktionsstoffer fra ca. 1860.
Stofferne er meget anderledes end dem vi idag syr patchwork af. Men, det er så fantastisk et tæppe, med en historie og det syntes jeg er spændende.
Selve tæppet kan virke lidt rodet og anderledes.
De to røde blokke syede jeg (næsten) færdig hos Jytte. De måler ca. 11 cm.
