Ja, det er måske at tage munden for fuld.
På den anden side føler jeg det er vigtigt at hjælpe hvor det nu er muligt.
Prøve at gøre en forskel!
Jeg hader krig, sult, nød, elendighed. Prøver engang imellem at spæde til med lidt penge til div. hjælpeorganisationer. Men man ved jo godt det er som en nål i en høstak.
Men efter at have været for sløv, trods et ønske om det fra min egen side, er jeg blevet fadder til en lille pige i Nepal.
Hun lever med sin familie i den sydlige del. Bor i en bambushytte med far og mor og storesøster. De er så heldige at have en vandpumpe i baghaven, men toilet er på marker eller offt. rum
Jeg har fået et billede af hende og oplysninger om hende og vil nu foruden det mdl. beløb skrive og sende gaver til hende. Et brev er på vej til hende.
Jeg vil engang imellem hvis jeg får nyheder derfra fortælle jer om hende og det land og samfund hun bor i.
Navn og billeder hverken kan eller vil jeg lægge på denne side.
Men I får et link til planfadder, som jeg har valgt. Det er jo muligt andre også har en smule overskud til at hjælpe et lille menneske i denne verden.
Nu vil jeg nyde solen og strikke en pind eller to, inden jeg idag tager aftenvagten. Det er faktisk ikke altid det værste. Der er ofte stille og roligt, og man når at få lidt fra hånden.
God dag til jer alle.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar