Stille stille stille nu står solen op
Nattens trolde er forsvundet
den sidste fløj bort i en kaffekop
og bli'r nok aldrig fundet
Det hyler og tuder i det fjerne nu
verden drøner hastigt videre
mens klovnerne danser og folk dør af grin
og fuglene de kvidrer
Godmorgen til jer derude.
Vågner I også nogle gange og en bestemt melodi eller sang, af jeg ved ikke hvilken grund, gentager sig selv igen og igen i jeres hoveder.
Jeg kan ikke slippe Nannas sang fra Busters verden til morgen. En helt fantastisk dejlig sang.
Buster er et barn af min barndom. Han levede på en af vejene bag ved hvor jeg boede.
Jeg har selv set ham. Mange gange. I hvertfald i mine drømme. Bjarne Reuter var elev i min parallelklasse. Så det er jo ikke ren drømmespind, eller???
I disse dage tænker jeg meget ofte på min far og mor og min barndom.
Den trygge tid hvor sorger og bekymringer og verdens elendighed var en ukendt zone.
I morgen bliver jeg farmor til 3. Og jeg glæder mig rigtig, rigtig meget.
Jeg håber lilleMy vil få en dejligt liv. Ikke mindst barndom.
My har ihvertfald en familie som med glæde tager imod et nyt lille medlem.
Vi glæder os til at se dig My, hvem du end er.
Din farmor
søndag den 24. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar