Er de ikke ganske fantastisk dejlige. Deres farmor elsker dem meget højt, og de spreder så megen glæde med deres livskraft og livsmod.
Ellers har dagen ikke været fyldt med positivitet.
Optimismen og forventninger til en mulig behandling blev hurtig kastet til jorden af en sikkert dygtig men informativ ganske dårlig læge. Yngstesønnen og blogindehaver gik fra Herlev skuffede og frustrerede over det danske syghusvæsens formåen og indstilling til patienter.
Jeg ved udmærket godt der er fremragende personale på syghusene. Men "tiden" til patienten og den psykologiske formåen ligger i dette tilfælde på et meget, meget lille sted.
Øv hvor deprimerende.
Nu håber vi meget på at det ungekursus som Colitisforeningen afholder i weekenden, kan give ham nogle gode ideer til at tackle sygdommen og måske et netværk der kan lette situationen i hverdagen.
Nå, op med fjervingen som min mormor sagde. Men den føles nu godtnok lidt slatten og stækket idag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar